Burgerboller

  • 15 g gær
  • 2,5 dl lunkent vand
  • 450 g hvedemel
  • 7 g salt
  • 40 g sukker
  • 40 g blødt smør i tern
  • Sesamfrø

Opløs gæren i det lunkne vand. Hæld først en smule mel i, derefter salt og sukker og til sidst resten af melet.

Ælt grundigt i 10 min. i røremaskinen

Tilsæt smørtern og ælt i 5 min. Stil dejen lunt og tildækket og lad den hæve i 1 time.

Form dejen til en antal lige store boller – 12 styk er et passende antal. Hæld sesamfrø i en dyb tallerken.

Tryk hver bolle flad oveni sesammen og læg dem på bagepapir på en bageplade.

Lad bollerne hæve i 20 min. under et viskestykke.

Læg en bageplade ovenpå boller og klæde og tryk bollerne flade.

Lad bollerne hæve i 1 time under pladen.

Forvarm ovnen til 225 °C og bag bollerne midt i ovnen i 10–14 min til de er gyldne ovenpå.

Lad bollerne køle ned på en bagerist.

Bollerne kan fryses.