Categories
Suppe

Mulligatawny

  • 1½ l hønsekødsuppe
  • 1 kg kylling
  • 1 løg
  • 1 gulerod
  • 1 knoldselleri
  • 1 andet løg
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk mel
  • 1 dl fløde
  • 1 spsk karry
  • salt og peber
  • kogt ris

Pil og finhak det ene løg. Skræl guleroden og sellerien og del dem i store stykker. Undersøg om kyllingen er delt i stykker på størrelse med ⅛ kylling – hvis ikke så del kyllingen i stykker på størrelse med ⅛ kylling. Bring suppen i kog og put grønsager og kylling i den. Kog hele suppedasen indtil kyllingen er mør (ca. 1–1½ time).

Når kyllingen er mør fiskes den op af suppen og det samme gøres ved guleroden og sellerien. Hvis man har god tid kan man si suppen.

Pil og finhak det andet løg og brun det i smørret i en gryde. Når løget er brunet røres melet i og blandingen hældes lidt efter lidt i suppen under omrøring. Bland fløden og karry og hæld miksen i suppen og smag hele herligheden til med salt og peber.

Servering

Sørg for at suppen er godt varm og at risen er kogt. Tag et stykke kogt kylling, pil kødet fra og læg det i en tallerken. Put noget ris i tallerkenen og hæld suppe over. Spis – med ske!

Categories
Mad Opskrift

Jambalaya med rejer og chorizo

  • 2 kopper hønsebouillon
  • 1,5 dl hvidvin
  • 1 dåse hakkede flåede tomater
  • 2,5 dl brune ris
  • 1 stort hakket løg
  • 2 fed hakkede hvidløg
  • 3 stænger bladselleri
  • 2,5 dl frosne majs eller fra dåse
  • 5 krydrede chorizopølser
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rød peberfrugt
  • 5 dl frosne tigerrejer
  1. Hæld bouillon, vin, tomater og ris i stentøjsterrinen. Rør risene rundt i væsken, så alle ris er dækkede. Sæt terrinen i ovnen og bag retten ved 180 °C i en halv time.
  2. Hak løg, hvidløg og bladselleri og put det i risblandingen sammen med majs. Skær pølser og peberfrugter i stykker og bland dem i. Bag retten videre i ca. 2 timer.
  3. En halv time før retten er færdig røres de frosne rejer i.
  4. Retten skal ende med at have en konsistens som en blød risotto.
  5. Server jambalayen i terrinen med grøn salat og grydebrød til. Drys evt. med paprika som pynt.
  6. Spis.