Koldskål

  • ½ liter kærnemælk
  • ½ liter ymer/yoghurt/A38 eller lign.
  • 4 æg
  • 1½ dl sukker
  • 1 spsk vanillesukker
  1. Bland det hele sammen og rør rundt indtil sukkeret er opløst
  2. Lad hvile i køleskab i en halv times tid
  3. Spis

Coq au vin

  • 150 g bacon i tern
  • Olivenolie
  • 250 g champignoner
  • 250 g skalotteløg
  • 500 g kyllingefilet
  • 2 spsk hvedemel
  • ½ l rødvin (f.eks. en Cabernet Sauvignon)
  • 2 spsk flydende hønsebouillon (eller 1 terning)
  • 4 fed hvidløg, finthakkede
  • ½ dl friske timianblade (eller 1 stor tsk tørrede)
  • 2 laurbærblade
  • ½ tsk groft salt
  • Friskkværnet peber efter behag
  • 1 håndfuld grofthakket bredbladet persille
  1. Svits baconen i en gryde i lidt olivenolie. Tag den op og læg den på en tallerken.
  2. Rens champignonerne og skær dem ud i halve eller kvarte (alt efter, hvor store de er). Svits dem i gryden i 4-5 minutter ved høj varme.
  3. Pil og halver skalotteløgene, og lad dem svitse med i et par minutter sammen med champignonerne.
  4. Tag champignoner og skalotteløg op på en tallerken.
  5. Svits kyllingefileterne i ca. 3 minutter på hver side. Tilsæt hvedemel og rør godt rundt.
  6. Kom bacon, skalotteløg, champignoner, vin, bouillon, hvidløg og krydderier op i gryden.
  7. Lad retten simre ved svag varme og under låg i 30-40 minutter.
  8. Kog en grydefuld ris.
  9. Drys med frisk persille og server straks sammen med ris.
  10. Spis.

1000000-bøf

  • 1 stort løg
  • 500 g hakket oksekød
  • 3 spsk. mel
  • olie til at stege i
  • ½ liter vand
  • 1 terning hønsebouillon
  • 3–4 laubærblade
  • 2 tsk. salt (smag til)
  • knust peber – mindst 1 tsk
  1. Hak løget groft og steg i olie i en godt varm gryde.
  2. Når løget begynder at brune, så kom kødet ved og brun det godt.
  3. Kom melet i det brunede kød. Rør det godt rundt så der ikke er klumper.
  4. Kom vandet ved og bring det i kog under omrøring.
  5. Tilsæt terning, salt, peber og laurbærblade.
  6. Lad det simre ½ time så sovsen kan tage smag og melsmagen forsvinder.
  7. Spis.

Luftigt, groft franskbrød med kerner

5 dl lunkent vand
15 g gær
50 g havregryn
300 hvedemel
150 g grahamsmel
1 spsk olivenolie
2 tsk salt
150 g solsikkekerner

  1. Opløs gæren i vandet.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser. Dejen skal ikke æltes, men skal have en konsistens så den stadig kan røres rundt med en ske.
  3. Lad dejen hæve i 1 time.
  4. Hæld dejen på en bageplade og lad den hæve yderligere 1/2 time.
  5. Tænd ovnen på 200 grader.
  6. Drys evt. brødet med salt, timian, basilikum eller solsikkekerner.
  7. Bag brødet i 30–35 min.
  8. Spis.

Jambalaya med rejer og chorizo

  • 2 kopper hønsebouillon
  • 1,5 dl hvidvin
  • 1 dåse hakkede flåede tomater
  • 2,5 dl brune ris
  • 1 stort hakket løg
  • 2 fed hakkede hvidløg
  • 3 stænger bladselleri
  • 2,5 dl frosne majs eller fra dåse
  • 5 krydrede chorizopølser
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rød peberfrugt
  • 5 dl frosne tigerrejer
  1. Hæld bouillon, vin, tomater og ris i stentøjsterrinen. Rør risene rundt i væsken, så alle ris er dækkede. Sæt terrinen i ovnen og bag retten ved 180 °C i en halv time.
  2. Hak løg, hvidløg og bladselleri og put det i risblandingen sammen med majs. Skær pølser og peberfrugter i stykker og bland dem i. Bag retten videre i ca. 2 timer.
  3. En halv time før retten er færdig røres de frosne rejer i.
  4. Retten skal ende med at have en konsistens som en blød risotto.
  5. Server jambalayen i terrinen med grøn salat og grydebrød til. Drys evt. med paprika som pynt.
  6. Spis.

Saltmandler

  • 2 dl vand
  • 2 spsk. salt
  • 200 g mandler
  1. Hæld vand og salt på en pande og bring det i kog.
  2. Put mandlerne i.
  3. Rør rundt indtil alt vandet er fordampet.
  4. Rist i ovn ved 150 ℃ i ca. 20 min.
  5. Spis.

Soyamandler

  • 200 g mandler
  • 4 spsk. soya
  1. Hæld mandlerne på en varm pande.
  2. Ryst mandlerne jævnligt indtil de har taget farve og begynder at poppe/knitre.
  3. Sluk for panden, hæld soya på og ryst grundigt.
  4. Når soyaen er trængt ind i mandlerne køles de af på et stykke bagepapir.
  5. Spis.

Æggekage

  • 3 æg
  • 3/4 dl letmælk
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 tsk. kartoffelmel
  • 10 g baconfedt
  1. Fedtstof smeltes på panden ved jævn varme.
  2. Æggemassen røres sammen og hældes på panden.
  3. Rør ikke i massen, men ryst panden i cirkelbevægelser. Fortsæt, indtil massen ikke bevæger sig mere, og vend så æggekagen ved hjælp af et fladt låg.
  4. Steg videre i fem minutter.
  5. Server med purløg, tomat, bacon, rugbrød og grov sennep.
  6. Spis.

Spaghetti alla carbonara

  • 400 g spaghetti
  • vand
  • salt
  • 3 æg
  • 3 spsk. fløde
  • 100 g frisk parmesanost, fintrevet
  • 200 g bacontern
  • 2 hvidløgsfed, finthakket
  • 1 gult løg, finthakket
  • salt og sort peber
  • eventuelt finthakket persille
  1. Kog pastaen ifølge anvisningen på pakken og hæld vandet fra.
  2. Pisk æg, fløde og halvdelen af parmesanen skummende. Krydr med salt og peber.
  3. Steg bacon, løg og hvidløg på en pande.
  4. Hæld spaghetti i og bland godt.
  5. Tag panden af varmen og rør æggeblandingen i hurtigt, så æggene ikke stivner.
  6. Anret på et fad og kom resten af parmesanosten, friskkværnet sort peber og eventuelt persille på. Servér straks.
  7. Spis.