- 100 g smør
- 100 g mandler
- 2 æg
- 270 g sukker
- 105 g hvedemel
- 30 g kakao
- 20 g vaniljesukker
- 3 g salt
Smelt smørret og lad det køle af. Hak mandlerne groft. Rør æg og sukker sammen i en skål. Rør mel, kakao, vaniljesukker og salt sammen i en anden skål og bland det hele i æggemassen sammen med smørret. Rør det hele godt sammen.
Hæld dejen i en form foret med bagepapir. Drys mandlerne over og bag i 30 minutter ved 175 °C.
Lad kagen køle af inden den skæres ud.